Wind Denmark’s årsmøder stiller skarpt på vindsektorens største udfordringer

Forside

Onsdag og torsdag afholder Wind Denmark årsmøder i Turbinehallen i Aarhus. Det er den første store fysiske event, som Wind Denmark afholder siden corona-pandemien fik tag i Danmark. Med temaerne ”Vindens værdi frem mod 2030” og ”Vind og den nye verdensorden” stilles der skarpt på tidens største udfordringer for vindmølleejere og vindmølleindustrien.

Onsdag og torsdag samles Wind Denmark over to dage 250 deltagere i Turbinehallen i Aarhus til konference om den nye virkelighed, som netop nu blæser ind over den danske vindsektor. Onsdag ser vi sammen med nogle af branchens førende eksperter nærmere på, hvordan vindenergi bedst muligt udfylder rollen som den væsentligste og største danske elproduktionsteknologi. Aktuelt er vindmølleejere i Danmark udfordrede af svingende afregningspriser på vindmøllestrøm, der under corona-pandemien ramte et historisk bundniveau. Samtidig ser vindmølleejere og forbrugere ind i en fremtid, hvor de står til at skulle betale nye tariffer, hvilket yderligere vil lægge pres på vindens værdi.

Dag to fokuserer på det faktum, at klimadagsordenen endelig er kommet øverst på den globale dagsorden.  En lang række af verdens lande har nu valgt at samtænke coronakrisens økonomiske genstart med investeringer i den grønne omstilling. Samtidig har corona-pandemien blotlagt, at økonomiens forsyningskæder er sårbare.  Det betyder, at virksomheder i fremtiden skal indrette sig på nye måder, så de altid kan levere, også hvis der kommer nye globale kriser og handelskrige. Endelig vil vi på dag to også fokusere på, hvordan bæredygtighed fremmes bedst muligt i virksomhedernes egen produktion.

”Vores todages årsmøde er den første store fysiske konference, som vi afholder siden corona lukkede Danmark ned. Jeg glæder mig til at se medlemmer og samarbejdspartnere igen i corona-sikre rammer og få taget disse vigtige diskussioner ansigt til ansigt. Corona-pandemien har påvirket mange aspekter af vores samfund, men på ingen måde aflyst den bundne opgave, som vi har med at omstille vores samfund til en grøn bæredygtig fremtid,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

”Vi står med en række store udfordringer i vindsektoren, og i takt med at vindenergi frem mod 2030 bliver en hjørnesten i energisystemet, skal vi have taget hul på, hvordan vi driver forretning i en tid med svingende elpriser, og hvor markedet stadig er fyldt med store risici,” siger Jan Hylleberg.

Dag ét af Wind Denmark’s årsmøde er åben for alle medlemmer og samarbejdspartnere, mens dag to kun er for medlemmer.

nyhedskilde: Wind Denmark, 31.8.2018
www.winddenmark.dk

s. Sælge et vindmølleprojekt og solcelleprojekt?

s. Repowering: Er du invester in tyske vindmølleprojekter og enkele gamle møller?

s. Vi underviser og købe tyske vindmølle og solcelleparker