Feb 16

Vindenergi sætter europæisk rekord

2017 blev rekordår for vindenergi i Europa, da mere end 15,7 GW ny vindkapacitet blev installeret på tværs af Europa. Europæerne kan nu glæde sig over en samlet land- og havvindskapacitet på 169 GW, viser WindEurope i ny rapport.

Opgørelsen over udbygningen med vindenergi efterlader ingen tvivl: 2017 var det bedste år for udbygningen med vindenergi til dato i Europa. Generelt var 2017 rekordernes år, for både landvind og havvind slog nemlig rekord med henholdsvis 12,526 MW og 3,154 MW. Udbygningen med vindenergi steg med 20 pct. i forhold til 2016.

Samlet set stod installationerne af alle nye vindmøller for 55,4 pct. af al nyinstalleret energikapacitet i Europa i 2017. Vedvarende energi stod samlet set for 24,1 GW af i alt 28,5 nyinstalleret energikapacitet i året. Ved udgangen af 2017 havde vindenergi en markedsandel på 18 pct. af den installerede elproducerende teknologi i Europa, hvilket kun overgås af gas. Vindkapaciteten svarer til ca. 12 pct. af Europas elforbrug i 2017.

Syv EU-medlemslande bidrog særligt meget til den nye rekord, idet de hver især forøgede deres vindmøllekapacitet med ekstraordinært store mængder i 2017: Tyskland (6,58 GW), Storbritannien (4,27 GW), Frankrig (1,69 GW), Finland (577 MW), Belgien (467 MW), Irland (426 MW) og Kroatien (147 MW).

Rekordår rimer på udbudsordning
Tyskland og Storbritannien stod samlet for 63,4 pct. af udbygningen med landvind i 2017, og forklaringen på den store udbygning skal bl.a. findes i, at den række ældre projekter er blevet færdiggjort i 2017 forud for at tilskudsordningerne fremadrettet ændres eller er blevet ændret. Til trods for usikkerheden omkring fremtiden for vindenergi bød 2017 på rekordmange investeringer i nye vindmølleparker. Nye parker med en samlet kapacitet på 11 GW nåede final investment decision, men værdien af investeringerne faldt med 19 pct. fra 2016 og endte på 22,3 € milliarder.

”Det er en markant udbygning set fra et europæisk perspektiv, men tallene viser tydeligt, at det er enkelte, store markeder, der driver udviklingen frem, hvor Tyskland og Storbritannien står for halvdelen af den opstillede kapacitet. Det skyldes, at mange projekter i 2017 er blevet gennemført på ’gamle’ tilskudsordninger, som det også gjaldt i Danmark, hvor året blev det fjerde bedste nogensinde med 342 MW,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien på baggrund af tallene og fortsætter omkring de kommende års udvikling:

”Travlheden frem mod overgangen til nye tilskudsordninger, har den beklagelige sideeffekt, at mange markeder efterfølgende er usikre og vil gå tilbage indtil investorerne atter har fundet nye projekter. Det må også forventes i Danmark, hvor vi nok vil udbygge mindre i 2018 og 2019, som situationen ser ud nu”.

Læs også: 2017 blev et godt år for udbygningen med landvindmøller

Vindenergi går en ny fremtid i møde

Vindenergi i Europa generede 336 TWh i 2017 og produktionen kunne ifølge Windeurope dække 12 pct. af kontinentets samlede forbrug af elektricitet. I takt med, at vindmøller i stigende omfang bliver kombineret med bl.a. batterier og solceller, så betyder det også, at værdien af grøn strøm øges og kan bruges over længere perioder, påpeger Jan Hylleberg.

”Vindenergi er den billigste energiteknologi i store dele af verden og fremkomsten af projekter, hvor batterier, sol og vind laves som hybridløsninger medfører, at vedvarende energi nu går en ny æra i møde. Derfor vil vi i mange markeder se investeringer i disse hybridprojekter fremover, der gør, at strømmen kan gemmes, at nettet bedre kan udnyttes og samtidig muliggør mere elektrificering”.