Den tyske industri efterspørger dansk brint i stor stil

Sværvægtere i den tyske industri afliver al tvivl om et marked for grøn brint. Der er allerede stor efterspørgsel på brint produceret i Danmark, lyder det klare budskab fra en række af de tyske storforbrugere. Danske virksomheder efterlyser afklaring om finansiering af brintrøret, som kan give vished for investeringer forud for kommende havvindsudbud og gøre det muligt at eksportere store mængder brint til vores tyske naboer

Tyske virksomheder har et enormt behov for grøn brint som led i deres grønne omstilling, og med udsigt til statslige investeringer for knap 20 milliarder euro i 9.700 kilometer brintrør er store dele af køreplanen for tysk brintinfrastruktur på plads.

Men brinten skal blandt andet komme fra Danmark, hvor der fortsat mangler at blive truffet en beslutning om investeringer i det rør, der skal få brinten til at flyde over grænsen.

Både tyske myndigheder og virksomheder ønsker en hurtig afklaring i håbet om, at danske virksomheder senest i 2028 kan være klar til at levere grøn brint syd for grænsen.

– Vi har brug for tre byggesten: Infrastrukturen og regulering er på plads. Nu mangler vi den tredje, som er brinten, og det er her, at I kommer ind i billedet, sagde Philipp Steinberg, Director for Economic Policy i det tyske økonomi- og energiministerium, da en lang række tyske og danske aktører mandag var samlet til konference i København.

– Brint er ikke længere en plan. Fremtiden er her nu. Lad os komme i gang, lød den klare opfordring fra Steinberg.

Tysk industri: Behovet er enormt

”Hønen eller ægget” har længe været diskuteret, når det kommer til udbud og efterspørgsel på markedet for den grønne brint. Men Tysklands industrielle sværvægtere lægger nu hånden på kogepladen og melder sig klar til at aftage store mængder brint, når brintrøret ifølge aftaleparterne skal stå klar i 2028.

Det gælder bl.a. tyske BASF, en af verdens førende virksomheder inden for kemiproduktion, der er storforbruger af brint, som er et centralt råmateriale i den kemiske produktion.

– Efterspørgslen er der allerede, fastslår Mark Meier, vicedirektør for den nordiske og baltiske del af BASF.

– Hvert ton brint, som Danmark kan producere, vil være en konkurrencemæssig fordel. Ikke bare for os, men for Europa, siger han.

I dag producerer BASF brint ved hjælp af fossile brændsler. Men hvis kemiproducenten skal nå sit mål om 25 procent CO2-reduktion i 2030 og fuld CO2-neutralitet i 2050, er der brug for store mængder brint fra vedvarende energikilder. Det vil kunne spare virksomheden for to til tre millioner ton CO2.

Derfor står den tyske industrivirksomhed klar med åbne arme som aftager af grøn brint fra Danmark.

Det samme gør Tysklands største stålproducent, Thyssenkrupp Steel, som står for udledninger svarende til 2,5 procent af Tysklands samlede CO2-udslip.

– Derfor er det virkelig vigtigt, at vi sørger for vores hjemmearbejde, påpeger Torsten Zock, Manager Hydrogen & Green Energy, Thyssenkrupp Steel.

Stålgiganten står over for en vigtig transition med et mål om 30 procent reduktioner i 2030. Omstillingen kræver adgang til store mængder brint, og allerede i 2028 forudser Thyssenkrupp et behov på 4,1 TWh stigende til 30,2 TWh i årene efter 2030. Stålproducenten bekræfter derfor ligeledes det store behov for at importere brint fra bl.a. Danmark.

– Forbindelsen til Danmark er vigtig for os, og vi tror og håber på, at den er tilgængelig i 2028. Vi har brug for en solid backbone, som gør det muligt at importere, siger Torsten Zock, der også kunne annoncere, at virksomheden næste år åbner for et nyt brintudbud.

Finansiering skal afklares

Men for at det kan lykkes for danske virksomheder at blive storleverandører af brint til de tyske industrivirksomheder, mangler en vigtig brik. Der skal fortsat træffes beslutning om finansiering af den danske del af brint infrastrukturen.

Her er hastighed afgørende – i særdeleshed af hensyn til de projektudviklere, der næste år skal afgive bud på statslige havvindmølleparker.

– Når vi laver vores bud på de kommende havprojekter, kan vi vælge at øge kapaciteten ved at ’overplante.’ Gør vi det, er det helt afgørende, at vi har adgang til markedet. Derfor er der brug for vished omkring brintrøret, når vi laver vores værdisætning af arealerne, siger Peter Biltoft-Jensen, Chief Regulatory Advisor P2X & Markets i Ørsted.

Derfor bør staten lade sig inspirere af den tyske finansieringsmodel og stille en statsgaranti over for infrastrukturudviklerne.

– Inden næste sommer vil vi gerne se en statsgaranti for at infrastrukturen bliver bygget. Det er ikke det samme, som at staten skal betale for det. Det vil stadig være kommercielle parter, der betaler via tarifering, siger David Dupont Mouritzen, direktør for PtX Advocacy & Regulatory Affairs i Copenhagen Infrastructure Partners.

– Det er en stor investering, der skal laves i infrastruktur. Men ser man på alle investeringerne, der skal fortages inden for vedvarende energi, er infrastruktur en brøkdel af det, der skal foretages inden 2030. Industrien går allerede foran og tager store investeringsrisici på sig. Brintinfrastrukturen er den sidste del af puslespillet, der skal på plads, siger David Dupont Mouritzen

På vegne af en række udviklere, kommer CIP og Ørsted desuden med en opfordring til at finde en konkurrencedygtig model for tarifering samt at sikre nok kapacitet i det kommende brintrør.

nyhedskilde: Green Power Denmark, 28. november 2023
https://greenpowerdenmark.dk/