I år er det 40 år siden, at den danske vindmølleindustri samlede sig i en fælles brancheforening. Det skete den 6. marts 1981 med etableringen af Foreningen af Danske Vindkraftanlægsproducenter, der gennem årene under skiftende navne har arbejdet for at fremme brugen af vindenergi og styrke industriens vækstvilkår i Danmark.
Den danske vindmølleindustris historie er præget af dramatiske op- og nedture og ikke mindst en teknologisk udvikling i højt tempo. Siden marts 1981 har vindmølleindustriens virksomheder været samlet i en fælles brancheforening, der har fokuseret på politik, teknologiudvikling, eksportfremme og samarbejde på tværs af værdikæden.
Den ambitiøse start
Ingeniøren Birger T. Madsen var formand for foreningen fra 1981-1986 og direktør på deltid fra 1987-1994. Han blev formand samtidig med, at Anker Jørgensens (S) regeringen i starten af 1980’erne beskrev et energiscenarie, hvor 10 pct. af Danmarks elforbrug blev dækket af vindenergi og biomasse. En ambition, der krævede intet mindre end 60.000 vindmøller i datidens skala.
”Foreningen blev etableret samtidig med, at der politisk kom opbakning til en række alternative energiformer, herunder vind, solfangere, halmfyr og varmepumper. Støtten bestod i 30 pct. direkte tilskud til anlægsinvesteringen for et systemgodkendt anlæg. Energiscenariet blev det startskud, som siden blev cementeret af Poul Schlüters (K) regering med Jens Bilgrav-Nielsen som energimister, der lavede energi2000, hvor målet var 10 pct. grøn strøm i år 2000. Det nåede vi i midten af 1990’erne.”
Det blev dog aldrig til 60.000 vindmøller, og i dag producerer ca. 4.700 vindmøller på land og hav omkring 50 pct. af det danske elforbrug. Birger T. Madsen peger på, at det var til vindmølleindustriens held, at Schlüter overtog en dansk økonomi i dårlig forfatning i 1982.
”Vi var egentlig fantastisk heldige, selvom vi først var noget nervøse med tanke på en ny borgerlig regering, der dengang ikke på samme måde var fortalere for grøn energi. Men den forfærdelige økonomi betød, at den ideologiske opbakning, som vindenergi havde i venstre side af Folketinget, blev koblet med en opbakning fra højre side også, da vindmølleindustrien tidligt i 1980’erne begyndte at tjene mange penge og skabe mange job. Det betød egentlig, at de fleste love, der omhandlede fremme af vindmøller, blev vedtaget af 80 pct. af folketinget op gennem 1990’erne,” fortæller Birger T. Madsen.
I 1985 var vindmølleeksporten på omkring 2 mia. kr. og udgjorde et vigtigt bidrag til den danske økonomi. Det samme gælder i dag, hvor eksporten i 2019 lå på 66,5 mia. kr.
Vi var egentlig fantastisk heldige, selvom vi først var noget nervøse med tanke på en ny borgerlig regering, der dengang ikke på samme måde var fortalere for grøn energi. Men den forfærdelige økonomi betød, at den ideologiske opbakning, som vindenergi havde i venstre side af Folketinget, blev koblet med en opbakning fra højre side også, da vindmølleindustrien tidligt i 1980’erne begyndte at tjene mange penge og skabe mange job. Det betød egentlig, at de fleste love, der omhandlede fremme af vindmøller, blev vedtaget af 80 pct. af folketinget op gennem 1990’erne,”
Birger T. Madsen…
Sammenhold er afgørende
I 1980’erne var der omkring 20 vindmøllefabrikanter, og langt de fleste var organiseret i den nystiftede forening, og det var en stor fordel.
”Etableringen betød en professionalisering, hvor vi talte med en fælles stemme. Fra tidlig tid blev brancheforeningen kaldt ind hver gang, der var politiske diskussioner, og hjalp med at samle branchens anbefalinger, så politikerne kunne handle på det. Også kontroverser med elselskaberne omkring den nye teknologi gjorde, at der var behov for at stå sammen,” husker Birger T. Madsen, der også husker, at man holdt tæt øje med de andre.
”Lige så fælles vi var, lige så individuelle var vi også som konkurrenter. Dengang kunne man følge udviklingen i opstilling og produktion fra måned til måned i bladet Naturlig Energi, og samtidig var det muligt at læse bemærkninger om møllernes status, hvilket gav en stor indsigt i udviklingen og hjalp til at forstå, hvilke designs der var bedre end andre.”
Lige så fælles vi var, lige så individuelle var vi også som konkurrenter. Dengang kunne man følge udviklingen i opstilling og produktion fra måned til måned i bladet Naturlig Energi, og samtidig var det muligt at læse bemærkninger om møllernes status, hvilket gav en stor indsigt i udviklingen og hjalp til at forstå, hvilke designs der var bedre end andre.”
Birger T. Madsen…
Potentialet tog tid at se
I dag er det indlysende, at vindmøller bidrager til fællesskabet ved at få samfundets hjul til at køre på grøn strøm. I de tidligere år var ideologien og ambitionerne blandt pionererne i vindmølleindustrien ikke helt så store.
”Billedet i vores hoved dengang var, at vi skulle lave vindmøller til decentral forsyning og at vi på den måde kunne slippe for at udvide elnettet, hvis der var mange vindmøller på 50-200 kW ved fx bondegårde. Det var egentlig først, da vi som industri begyndte at levere mange vindmøller til USA, hvor vindmøllerne producerede strøm til elnettet, at gik det op for os, at vi stod med en forureningsfri energikilde, der kunne skaleres helt utrolig meget. Det ændrede en hel del,” fortæller Birger T. Madsen.
I dag er foreningens navn Wind Denmark, og det er ikke blot vindmølleproducenterne, der er samlet under ét tag. Både leverandører, energiselskaber, investorer, vindmølleejere og private personer, der støtter op om udbredelsen af vindenergi, er samlet i foreningen og samlet om visionen om en grøn fremtid.
Birger T. Madsen er den dag i dag stadig aktiv i energibranchen, om end på et mere begrænset niveau end tidligere. For Energistyrelsen anvender han sin mangeårige viden om vindmølleindustrien til at evaluere ansøgninger til EUDP-programmet. Derudover er han aktiv i Danmarks Vindkrafthistoriske Samling og sidder i bestyrelsen for Poul la Cour Museet.
Vidste du at?
- Kort efter etableringen i 1981 skiftede Foreningen af Danske Vindkraftanlægsproducenter navn til Foreningen af Danske Vindkraftproducenter og sidenhen i 1999 til Vindmølleindustrien. Siden sammenlægningen med Danmarks Vindmølleforening i 2019 har foreningen heddet Wind Denmark. Den stiftende generalforsamling fandt sted på kroen i Lind den 6. marts 1981.
- Den første medarbejder, Ingeborg Uldal, blev ansat i 1983. Birger T. Madsen var den anden ansatte og blev ansat i 1987 som direktør på deltid, efter at være stoppet som formand for foreningen i 1986. De to udgjorde medarbejderskaren frem til 1994, hvor foreningens tredje medarbejder, og senere direktør, Søren Krohn, blev ansat. I dag har Wind Denmark 25 ansatte.
- Indtil 1994 havde FDV et mindre kontor i Herning. Med Søren Krohns ansættelse som direktør flyttede foreningen kontoret til København
- I dag har de største vindmøller en effekt på 15 MW. Det er 1.000 gange større end effekten af de vindmøller, der var dominerende på tidspunktet for foreningens etablering i 1981. Samtidig er effektiviteten pålideligheden mangedoblet.
nyhedskilde: Wind Denmark, 25. Marts 2021
https://winddenmark.dk/
og. Vindmølleejerne skal også levere reservestrøm til elnettet
og. Repowering: Er du invester in tyske vindmølleprojekter og enkele gamle møller?
og. Vi søger altid tyske vindmølleprojekter og solcelleparker
og. Vindmølleindustrien: Det venter i efteråret
og. 2017 blev godt år for udbygningen med landvindmøller
og. Vindenergi sætter europæisk rekord
og. 44 procent af al ny elproduktion i Europa kommer fra vind
