Der blev sidste år opstillet præcis 100 nye landvindmøller i Danmark med en samlet kapacitet på 342 MW. Dermed skriver 2017 sig ind i historiebøgerne som det fjerde bedste år nogensinde. Det vækker glæde i Vindmølleindustrien.
Ikke siden 2013 har de danske vindmølleproducenter og -projektudviklere haft så travlt som i 2017. Udbygningen på 342 MW bringer den samlede kapacitet fra landvindmøller op på 4.211 MW. Det viser nye tal fra Energistyrelsen.
”342 MW er et meget flot resultat, der bidrager mærkbart til den grønne omstilling herhjemme. Den store udbygning skyldes et højt aktivitetsniveau i branchen frem mod udløbet af den nuværende tilskudsordning, da de nuværende projekter er designet og finansieret ud fra den gældende model. Samtidig har vi set, at en række kommuner har taget planlægningsopgaven på sig og godkendt etableringen af landvind. Det er glædeligt, og jeg håber, at denne udvikling i kommunerne vil fortsætte i de kommende år,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien.
Den nuværende tilskudsmodel har eksisteret siden 2008 og udløber 21. februar 2018, hvorefter Danmark overgår til en ny tilskudsmodel baseret på udbud. Modellen betyder, at landvind, havvind efter ’åben-dør’-proceduren og sol i 2018 og 2019 skal konkurrere om tilskudskronerne og at kun de billigste projekter opnår tilskud.
”Vi ser frem til en fremtid med udbud, der er et sundt princip, når det gøres på den rigtige måde. Jeg forventer, at konkurrencen vil lede til, at landvind bliver endnu billigere, og derfor håber jeg, at udbygningen kan overgå de forventninger, som regeringen og Dansk Folkeparti (i september 2017, red.) lagde frem og at vi dermed kan undgå en opbremsning i den grønne omstilling,” siger Jan Hylleberg.
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler, som forventes at svare til en udbygning med i alt ca. 190 MW landvind i alt over de to udbudsrunder i 2018 og 2019, hvilket dermed vil være markant under de 342 MW alene i 2017. Udbygningen vil dog blive større, hvis regeringens antagelser om priserne i udbudsrunderne overhales af den teknologiske udvikling inden for landvind.
Ifølge Vindmølleindustrien er der behov for, at den kommende energiaftale sikrer, at der mellem 2020 og 2030 atter kan komme gang i udbygningen med landvind.
”Landvind vil også fremover falde i pris og derfor bidrage med både billig grøn omstilling og styrke det danske erhvervsliv. Det skal politikerne have for øje når energiaftalen forhandles samtidig med, at de selvfølgelig skal sikre, at de planlægningsmæssige rammer for landvind indrettes sådan, at planlægningen og den grønne omstilling foregår i hele landet og i alle kommuner med mulighed herfor,” siger Jan Hylleberg.
Da den nuværende tilskudsordning først udløber 21. februar 2018, vil der desuden fortsat være stor travlhed med at nettilslutte landvindmøller frem til denne dato.
FAKTA
Havvindmøller havde ved udgangen af året en samlet kapacitet på 1.264 MW.
I 2017 blev der nedtaget 91 MW vindmøller på land (>25 kW), og nettoudbygningen var derfor 251 MW, hvilket er den tredje bedste til dato.
Den gennemsnitlige vindmølle (>25kW), der blev opstillet på land i 2017 var 148 meter til vingetip og havde en effekt på 3,4 MW.
Der står 1.471 husstandsmøller (≤25kW) med en samlet kapacitet på 18 MW.
I 2017 dækkede vind, hvad der svarer til 43,4 pct. af det danske elforbrug.
I 2000 blev der opstillet 605 MW, i 2002 344 MW og i 2013 354 MW.
Kilde: Vindmølleindustrien og Energistyrelsen
nyhedskilde: Vindmølleindustrien, 7.2.2018
www.windpower.org
og. Vindenergi sætter europæisk rekord
og. 44 procent af al ny elproduktion i Europa kommer fra vind
og: WindEurope: Behov for ambitiøs klimapolitik i EU
og: No gold medal for Europe in renewables without more ambitious policies
